Indledning

Kommunalbestyrelsens vision for Hvidovres udvikling fremgår af ”Hvidovrestrategien”, der blev vedtaget i oktober 2024.

I Hvidovrestrategien står der at, kommunen og kommunalbestyrelsen skal finde løsninger og handle på udfordringer i samarbejde med borgere, foreningsliv og erhvervsliv. Sammen skal vi dyrke det særlige ved Hvidovre som en by, der på samme tid er en del af det kosmopolitiske Storkøbenhavn og et lokalsamfund med et trygt og spændende nærmiljø.

Kommunalbestyrelsen ønsker en velafbalanceret boligudbygning og dermed en befolkningssammensætning, der kan sikre et økonomisk bæredygtigt fundament for kommunens velfærd.

Kommuneplan 2025 er en konkretisering af Hvidovrestrategien og den overordnede og langsigtede plan for kommunens fysiske udvikling.

Hvidovre er en næsten fuldt udbygget, men ikke færdigudviklet kommune, og brugen af arealer og faciliteter skal prioriteres klogt, hvis ambitionerne i Hvidovrestrategien skal indfries.

Kommuneplan 2025 har derfor fokus på planlægning, der skaber merværdi og tilgodeser flere hensyn i de enkelte tiltag.

Nye tiltag skal ses i en større sammenhæng, hvor vi arbejder hen imod at skabe en endnu bedre by. Vi skal styrke naturen og skåne miljøet; vi skal skabe en levende by, som kan tilpasse sig ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning, og vi skal effektivisere ressourceforbruget. Samtidig skal vi tilpasse os klimaforandringerne. Vi skal også skabe en by med flere og bedre mødesteder og byrum, som understøtter velfærd, fællesskab og byens udvikling.

Kommunalbestyrelsen besluttede i maj 2024, at Kommuneplanen ikke skulle revideres i sin helhed. Derimod skulle der foretages en delvis revision af udvalgte undertemaer i Kommuneplan 2021.

Revisionen omfatter også indarbejdelse af kommuneplantillæg til Kommuneplan 2021, nye krav i Planloven samt indarbejdelse af de statsligt udmeldte nationale interesser på planområdet.

Kommuneplan 2025 har de samme temaer som Kommuneplan 2021. Det er:

1. Byens udvikling
2. Trivsel, udvikling og sundhed
3. Kultur og fritid
4. Kulturarv
5. Natur
6. Bæredygtighed og klimatilpasning
7. Vækst og erhvervsudvikling
8. Mobilitet og tekniske anlæg

Følgende undertemaer er blevet revideret:

1.2 Nye byudviklingsområder

1.3 Boligområder

1.5 Blandede byområder

3.2 Idræt og foreningsliv

4.4 Bevaringsværdige bygninger (kun et dokument der er link til)

6.5 Forebyggelse af støj

6.7 Robusthed overfor oversvømmelse fra Harrestrup Å

6.9 Robusthed overfor oversvømmelse fra havet

6.10 Green Tech Island på Holmene (udgår)

7.1 Erhvervsområder

7.2 Holmene (udgår)

7.4 Risikovirksomheder

8.4 Parkering til cykler og biler

8.5 Kollektiv trafik

Reviderede bilag:

Kort 1.2 Byudviklingsområder

Kort 1.4 Områder til offentlige formål

Kort 1.6 Centerområder

Kort 1.7 Detailhandel

Kort 1.9 Stationsnære områder

Kort 1.10 Landzone

Kort 1.11 Kystnærhedszone

Kort 6.5 Forebyggelse af støj

Kort 6.9 Oversvømmelse fra havet

Kort 7.1 Erhvervsområder  

Kort 8.9 Antenner

Bevaringsværdige bygninger (optræder som et bilag i redegørelsen til undertemaet 4.4)

Desuden er de berørte rammeområder blevet konsekvensrettet i forhold til kommuneplantillæg og ændret anvendelse af byudviklingsområder.

Disse forundersøgelser skal som minimum redegøre for:

• hvordan byudviklingen bidrager med at sammenbinde byen bedre på tværs af større infrastrukturanlæg i og ved området
• hvordan byudviklingen indgår i og udvikler byens grønne og blå hovedstrukturer (sammenhængende grønne områder, rekreative stiforbindelser, vandløb med videre)
• hvordan nybyggeri i forbindelse med byudviklingen tager udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse samt
• hvordan byudviklingen bidrager til og løfter områdets eksisterende arkitektoniske og æstetiske kvalitet, både i forhold til bygninger og udearealer.

For boligområder og blandede byområder er der tilføjet en retningslinje, der stiller krav om at friarealet skal udgøre 30 % af det samlede boligareal for nye etageboligområder. Definitionen af friarealet er et areal i terrænniveau, der hverken benyttes til bygninger, vej- og tilkørselsarealer, parkeringspladser eller reserveret areal til mulige fremtidige parkeringspladser. Friarealer skal indrettes efter kvalitetskrav formuleret i kommunens gældende standarter herom.

”Visioner for fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter i Hvidovre Kommune” er indarbejdet i redegørelsen. Hensigtserklæring om en idrætsvision blev vedtaget i september 2024 af Kommunalbestyrelsen.

Idrætsvisionen skal bidrage til, at faciliteterne for Hvidovre Kommunes idrætsliv får et løft, og at idræts- og foreningslivet kommer til at spille en central rolle for styrkelse af byens identitet og fællesskab ved at blive tænkt ind i den kommende byudvikling. Med udgangspunkt i dette er områderne omkring Hvidovre Stadion og Strandmarkens Fritidscenter udpeget som byudviklingsområder.

Listen over de bevaringsværdige bygninger i Hvidovre Kommune er opdateret i forhold til de ændringer, der er vedtaget i lokalplaner siden udarbejdelsen af Kommuneplan 2021. I underemnets redegørelse om bevaringsværdige bygninger er der et link til listen. I pdf-versionen af Kommuneplan 2025 er der indsat en liste med de bevaringsværdige bygningers adresser.

Her tilføjes Kommunalbestyrelsens målsætninger på området om hvordan der skal arbejdes med at nedbringe trafikstøjen i Hvidovre, herunder målet om nedsættelse af hastigheden og arbejdet for overdækning af motorvejene. Herudover vil der også blive arbejdet for at nedbringe støj fra jernbaner.

I redegørelsen oplyses om den af Kommunalbestyrelsen vedtaget Støjhandlingsplan 2024-29, som beskriver mere udførligt, hvilke indsatser kommunen vil gøre for at nedbringe trafikstøjen.

Teksten om Harrestrup Å er opdateret i forhold til tidsplanen for det tværkommunale projekt, der skal løse oversvømmelsesproblemer langs åen. Den nye forventede opstart af anlægsarbejdet er sat til 2026.

I forhold til havvandsstigning og stormflodssikring er teksten i redegørelsen også opdateret med den udvikling, der har været i samarbejdet med de øvrige kommuner og myndigheder, der er involveret i arbejdet for en løsning. Det nyeste sikringsniveau fremgår af kortbilag 6.9.

Kommunalbestyrelsen ønsker, at den kommende revision af Fingerplanen justerer planlægningsmulighederne for erhvervsområdet på Avedøre Holme. Ønskerne handler om, at en mindre del af erhvervsområdet må planlægges for etablering og udvidelse af håndværksvirksomheder, og at andelen af virksomheder inden for transport og logistik må begrænses, så produktionsvirksomhederne ikke presses ud af området.

Hvidovres mindre og ældre erhvervsområder, som også er omkranset af boligområder, har potentiale til fornyelse og omdannelse, der gør det muligt at integrere områderne bedre i den øvrige del af byområdet.

Kommunalbestyrelsen har besluttet over tid at omdanne erhvervsområdet ved Gungevej/Høvedstensvej/Arnold Nielsens Boulevard til et blandet byområde. Når produktionsvirksomhederne i dette område udfases, bliver der mulighed for at opføre nye boligbebyggelser. Men der skal også skabes plads til forskellige offentlige formål og ikke-generende erhverv som fx de eksisterende servicevirksomheder.

På baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning om ikke at arbejde videre med Holmene udgår omtalen af disse i Kommuneplan 2025.

Kommunalbestyrelsen har i juni 2025 godkendt et forslag til Tillæg 10 til Kommuneplan 2021 vedrørende parkering til etageboliger i fortætningsområderne i de stationsnære kerneområder. Disse er følgende:

• Udlæg af 1 parkeringsplads pr. etagebolig i stedet for det hidtil gældende krav om mindst 1 parkeringsplads pr. 200 m2 og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal til etageboliger
• Mindst 60 % af parkeringspladserne skal anlægges inden byggeriets ibrugtagning.
• Parkeringspladser skal etableres helt eller delvist i konstruktion, alt efter den tilladte bebyggelsesprocent – jo højere bebyggelsesprocent, jo flere parkeringspladser i konstruktion.

Kommunalbestyrelsen godkendte samtidig, at kommuneplantillæggets krav til parkering og friarealer indarbejdes i Forslag til Kommuneplan 2025 for alle etageboligområder i kommunen.