1.4 Områder til offentlige formål

Offentlige formål omfatter kommunens egne aktiviteter som skoler, sportsanlæg, kulturhuse, plejecentre og rådhus, men også andre bygninger og anlæg, hvor offentligheden har adgang, f.eks. hospital, kirker og kirkegårde, privatskoler mv.

Der er med andre ord tale om helt afgørende funktioner, der understøtter og beriger livet for borgerne i og uden for kommunen. 

De offentlige bygninger og deres omgivelser fungerer også som mødesteder med mange fælles aktiviteter, der styrker trygheden, relationerne og fællesskabet, og som derigennem modvirker ensomhed. Indretningen af mødestederne har stor indflydelse på vores mentale og fysiske sundhed. Vi lægger vægt på, at Hvidovre er en by, hvor det skal føles trygt og sikkert at opholde sig døgnet rundt.

I takt med boligudbygningen og et stigende indbyggertal, skal de offentlige serviceydelser udvikles og tilpasses eventuelle nye behov. Vi kommer til at udvide eksisterende kommunale bygninger eller opføre nogle nye, når vi bliver flere indbyggere. Ved disse byggerier vil vi have mere fokus på miljømæssig bæredygtighed end hidtil, lige som vi vil have fokus på at bygningerne understøtter bylivet i området.

Kommunens bygningsmasse er fællesskabets bygninger. Vi arbejder strategisk med kommunens egen ejendomsportefølje med henblik på at anvende vores bygninger og faciliteter mere optimalt og med en højere udnyttelsesgrad. På den måde kan bygninger og faciliteter glæde og gavne flest mulige borgere og foreninger. De enkelte bygninger kan også få en højere kvalitet, hvis vi fokuserer kræfterne på lidt færre men bedre vedligeholdt og indrettede bygninger. 

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

• Indretningen og videreudvikling af attraktive, offentlige bygninger og byrum skal understøtte mulighederne for uformelle møder mellem borgerne, styrke trygheden, samt give mulighed for fysiske aktiviteter for børn og voksne i alle aldre.
• Kommunen vil gå forrest i forhold til bæredygtigt byggeri. Når vi bygger nyt i Hvidovre, skal der bruges bæredygtige materialer med fokus på ressource effektivitet og cirkulær økonomi.
• Kommunens ejendomme skal understøtte politikker og strategier for kommunens kerneopgaver, de skal være tidssvarende og fremtidssikrede med inspirerende og multifunktionelle arealer, de skal være bæredygtige og kunne udnyttes af flere brugere.
• Nye kommunale bygninger skal søges placeret i byområdet, hvor de ud over at dække et lokalebehov, også kan bidrage med aktiviteter og byliv til nærområdet.
• Kommunens ejendomsmasse skal omdannes til kloge kvadratmeter, der til enhver tid kan honorere det eksisterende ejendomsbehov og sikre en optimal ejendomsøkonomi.

1.4.1

Bæredygtigt byggeri er en betegnelse for byggeri, der lever op til FN’s kriterier for bæredygtighed. Det vil sige, at byggeriet er bæredygtigt i både miljømæssig, økonomisk og social forstand: Byggeriet skal belaste miljøet mindst muligt, dets samlede økonomi fra opførelse til nedrivning skal være så god som muligt, og det skal være så godt som muligt at opholde sig i for mennesker.

Miljømæssig bæredygtighed omfatter energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger – globale som lokale – samt reduktion i påvirkningen af biodiversiteten.

Hvidovre Kommune råder over ca. 285.000 m² bygninger og ca. 318 ha arealer til skoler, institutioner, sports-, fritids- og kulturcentre, administration m.v. Hvidovre Kommunes ejendomme har en værdi på over 1 mia. kr. og et årligt budget til drift, anlæg og vedligeholdelse på ca. 182 mio. kr.

Vi forventer, at indbyggertallet i Hvidovre vokser med ca. 9 % de kommende 15 år. Skulle man fastholde det gennemsnitlige arealforbrug per indbygger på ca. 5,3 m², ville det betyde anlæg af over 25.000 m² bebyggelse. Det er der hverken plads eller råd til.

For at undgå en ekspansiv udvikling på ejendomsområdet har man vedtaget en langsigtet ejendomsstrategi for forvaltningen af arealer på tværs af fagområderne.

Hvidovre Kommunes bygninger betragtes fremover som fællesskabets bygninger. Målet er at øge anvendelsesmuligheder for flere borgere og samtidig fastholde og udvikle drift- og serviceniveauet i bygningerne. Ejerskabet til - og medansvaret for - de fysiske rammer for samvær er et fælles anliggende. Ved at øge koordineringen og samarbejdet på tværs om brugen af lokaler kan skoler, idrætscentre, institutioner, foreninger og borgere i langt højere grad dele lokaler og faciliteter. 

Herved bliver kommunens kvadratmeter mere økonomisk bæredygtige, flere brugere og borgere får glæde af de eksisterende bygninger og anlæg, og der bindes færre midler i tomme mursten og afledt drift.