6.9 Robusthed overfor oversvømmelse fra havet

Hvidovre er en lavtliggende kystby og er derfor både udsat for stigende havvandstand i fremtiden og er i fare for oversvømmelse fra stormflod med tilhørende stigende grundvandsstand i kystområdet. Stormflod er en voldsom naturkatastrofe, der kan forårsage store ødelæggelse på land. Sikring mod oversvømmelse ved stormflod behandles derfor i kommunens risikostyringsplan.

Vi vil arbejde for et højt sikringsniveau i forhold til fare for oversvømmelse ved stormflod. Det er målet at balancere økonomiske, tekniske og miljømæssige hensyn og at etablere den nødvendige sikring for at undgå skadevoldende oversvømmelser af bl.a. boliger, erhverv, institutioner og infrastruktur. Vi vil samarbejde med berørte kommuner og interessenter om at finde fælles løsninger. Den kommunale planlægning og udvikling skal nu og i fremtiden tage højde for stigende havvand. Hvidovre oplever med mellemrum oversvømmelser som følge af stormfloder fra havet. Med stigende havvand følger også større skader ved stormfloder. Grundvandstigning som følge af havvandstigning og stormflod behandles i “6.7 Robusthed overfor terrænnært grundvand”.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

• Vi vil arbejde for at forebygge, at Hvidovres bolig- og erhvervsområder oversvømmes ved en oversvømmelse fra havet.
• Vi vil arbejde for en løsning der sikrer mod oversvømmelse fra stormflod i et samarbejde mod øst og vest i fællesskab med andre berørte kommuner og interessenter.
• Kommende anlægsprojekter og byudvikling skal tage højde for den forventede havvandsstigning.
• Vi vil integrere den kommende stormflodssikring i Hvidovres fremtidige byudvikling og konkrete byggeprojekter og vælge løsninger, der understøtter kommuneplanens øvrige visioner.
• En stormflodssikring kan eventuelt omfatte landindvinding.
• Vi vil arbejde for at en samlet stormflodssikring omkring København i så høj grad som muligt fastholder visionen om en naturbaseret stormflodssikring fra Køge Bugt Strandpark til Svanemøllebugten.

6.9.1

Nye bygge- og anlægsprojekter, ændret arealanvendelse, byomdannelse og byfortætning med videre skal projekteres med med opmærksomhed på den forventede havvandstigning i anlæggenes eller arealernes forventede levetid. For nuværende forventes en havvandsstigning  på 1 meter DVR 90 frem til år 2100 og fortsat sigende derefter.

6.9.2

Der skal etableres en stormflodssikring, der kan afværge risikoen for oversvømmelse i de områder, der risikerer oversvømmelse ved stormflod, se kort 6.9. 

Under ledelse af Transportministeriet er der 2023-2025 gennemført en forundersøgelse af stormflodssikring omkring København inkl. Tårnby, Dragør og Hvidovre. Som del af forundersøgelsen har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Kystdirektoratet vurderet stormflodsrisiko i området omkring København i dag og med de kommende klimaforandringer frem til 2125. DMI tager udgangspunkt i IPCC’s 6. hovedrapport, og anbefaler, at en stormflodssikring af København bør baseres på klimascenariet SSP3-7.0, men at der på baggrund af mange usikkerhedsfaktorer bør tages udgangspunkt i et relativt højt sikkerhedsniveau, så anlægsarbejder tager udgangspunkt i 83-percentilen for det forventede vandstande. 83-percentilen er den vandstand, som med 83% sikkerhed ikke bliver overskredet. 

Analysen viser, et havniveau ved daglig vande omkring København på:

Hvidovre Kommunes terræn ligger over denne kote og derfor vil havvandet ikke i sig selv medføre oversvømmelse pga. denne havvandsstigning, men almindelig forekommende højvande på op til 90 cm vil i 2075 forårsage skadevoldende oversvømmelser på årlig basis. Der må også forventes andre følger af denne havvandsstigning, som stigende grundvandsstand og hyppigere oversvømmelser pga. andre vejrfænomener fordi havvandet står højere.

Gennem de seneste 1.000 år er Hvidovre blevet ramt af en større stormflod fra syd med 100 - 200 års mellemrum, men også mindre stormfloder udgør en trussel for Hvidovre.

Inden for de seneste fem år har ny viden gjort os klogere på den risiko for stormflod, vi skal planlægge for. Vores position er mere udsat end hidtil antaget, hvor vi blandt andet opfattede sikringen om Avedøre Holme som tilstrækkelig mod en stormflod og “blot” havde den sårbare kyststrækning i Kalveboderne. Det viser sig imidlertid, at det er hele kystlinjen, der er udsat i en stormflodssituation, også det eksisterende dige omkring Avedøre Holme. Oven i dette, stiger risikoen for stormflod over tid fordi klimaforandringerne giver øget vandstand i havet. Ved selv små stormfloder vil store områder oversvømmes, og ved ekstreme stormfloder risikeres oversvømmelser af både Avedøre Holme og flere boligområder. To stormflodshændelser inden for de seneste 5 år skal derfor også ses i lyset af den øgede risiko, der er forårsaget af den igangværende havstigning.

Foranalysen viser, at en samlet stormflodssikring omkring København kan anlægges for 12-13 mia. kr. og vil medføre årlige driftsomkostninger på godt 160 mio. kr. De samfundsøkonomiske beregninger viser at sikringen vil kunne betale sig med en intern forrentning på 3,5 – 4,5%.

Dertil skal bemærkes at de medtagede økonomiske goder i den samfundsøkonomiske beregning er begrænset til skader på ejendom og få beredninger af trafikale forsinkelser, mens værdier som produktionstab, tabte indtægter fra turisme og kvalitative værdier som undgået sygdom, rekreative eller kulturelle værdier ikke med medregnet.

På kort sigt øger den igangværende havstigning også risikoen for skader ved mindre oversvømmelser langs kysten ved Kalveboderne. Ud over den ydre stormflodssikring af Hvidovre, bliver det i de kommende år også nødvendigt at kigge nærmere på behovet for lokal sikring af kysten langs Kalveboderne. Med den stigende vandstand, vil område i stigende grad blive udsat. Dette gælder f.eks. Hvidovre havn, lokal infrastruktur samt boliger. 

Til at omsætte målsætninger til konkrete initiativer til oversvømmelsessikring, bruger vi risikostyringsplanen. Risikostyringsplan 2021 (gældende frem til 2027) blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 28. september 2021. Planen konkretiseredes blandt andet i arbejdet med det daværende modningsprojekt sammen med København for stormflodssikring ved Kalveboderne samt den efterfølgende foranalyse af stormflodssikring omkring København under ledelse af Transportministeriet, der blev afsluttet maj 2025.

EU’s oversvømmelsesdirektiv pålægger medlemslandene at vurdere og styre risikoen for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Direktivet forpligter EU's medlemslande til at udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser for områder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse. 

Risikostyringsplaner er overordnet kommuneplanen i planhierarkiet og dermed også sektorplanerne. Risikostyringsplanen udgør dermed rammer og bindinger for den øvrige kommunale planlægning. 

Det skal sikres at den til enhver tid gældende risikostyringsplan indgår i kommuneplanen, således det gennem kommuneplanen kan sikres at målsætninger, bestemmelser mv. fra risikostyringsplanen tilgodeses i kommuneplanen. 

Hvidovre Kommunes risikostyringsplan skal revideres før næste planperiode fra 2028 - 2033.

Hvidovre samarbejder både med Køge Bugt Strandpark og dens øvrige ejerkommuner om sikring af kysten vest for Hvidovre og parterne bag Forundersøgelse af stormflodsikring omkring København om sikring af kyststrækningen fra Hvidovres grænse mod Brøndby til Københavns grænse mod Gentofte inklusive Amager.

Stormflodssikringen af Køge Bugt Strandpark er igangsat som almindeligt fælleskommunal kystbeskyttelse efter Kystbeskyttelsesloven, mens Forundersøgelsen af stormflodsikring omkring København konkluderer, at den nødvendige sikring ikke vil kunne gennemføres inden for de nugældende Kystbeskyttelseslovs rammer.

Fra statslig side er det med forundersøgelsen meldt ud, at forarbejderne til en samlet sikring skal igangsættes, men at statens arrangement i stormflodsikringen først forventes afklaret i forbindelse med lanceringen af Klimatilpasningsplan 2.0. Sund&Bælt er dog blevet bedt om at finansiere igangsættelsen af de videre forundersøgelser. Hvidovre deltager i arbejdet sammen med København, Tårnby, og Dragør samt centrale infrastrukturselskaber som Metro, lufthavnen, DSB og Banedanmark.

Forundersøgelsen peger på, at der over de kommende 30-40 år bør etableres en samlet sikring af København, Tårnby og Hvidovre mens sikringens udformning i Dragør endnu ikke er afklaret. Der peges også på at en sikring mod syd i form af en portløsning mellem Avedøre Holme og Vestamager samt en sikring ved Kastrup Halvø haster mest, mens en forøgelse af sikringen omkring Avedøre Holme først er relevant i sidste del af anlægsperioden. En stormflodssikring kan eventuelt omfatte landindvinding.

Forundersøgelsen peger også på, at strategien om en ydre sikring omkring København vil medføre voksende udfordringer med at aflede regnvand til havet hvilket i sig selv på sigt kan føre til skadevoldende oversvømmelser. Derfor skal der også findes løsninger til beskyttelse mod oversvømmelse fra dette bagvand i bl.a. Kalveboderne.

Herudover undersøges fortsat de optimale organiserings- og finansieringsmuligheder for den kommende stormflodssikring.

Illustration ovenfor viser oversvømmelser ved en ekstrem stormflod i de pågældende årstal. Data er fra Transportministeriets foranalyse af stormflodssikring omkring København.

I Kommuneplan 2025 viser Kortbilag 6.9 oversvømmelsen i 2075 som det er valgt at Hvidovre sikres mod.