8.5 Kollektiv trafik

Den kollektive transport er med til at sikre en god mobilitet for alle borgere i kommunen. I dag har kun halvdelen af Hvidovres husstande adgang til bil, og derfor skal vi sikre et alternativ. Kollektiv transport kan også være med til at sikre, at vi udleder mindre CO2 og mindsker den lokale luftforurening.

Målsætninger

Redegørelse

De 29 kommuner i KKR Hovedstaden (samarbejdsforum) og Region Hovedstaden har udarbejdet en tværgående mobilitetsanalyse for hele hovedstadsområdet for at bidrage med styrket viden om og muligheder for den tværgående mobilitet. Analysen viser blandt andet en forventet stigning i lastbiltrafikken og en samlet stigning i trængslen på vejnettet, samt kapacitetsudfordringer i den kollektive trafik. Særligt uden for centralkommunerne taber både kollektiv transport og cykling terræn til bilen.

S-togstrafikken administreres af staten og DSB. Kommunen ønsker at være i fortsat dialog med staten og DSB om forbedringer af S-togbetjeningen i Hvidovre. 

Kommunen vil i samarbejde med Movia og DSB arbejde for løbende at optimere samordningen mellem togtrafikken og den kollektive bustrafik ved togstationerne. I samarbejde med DSB vil det desuden blive tilstræbt løbende at forbedre cykelparkeringsforholdene og tilgængeligheden til togstationerne. 

I Hvidovre har vi to A-buslinjer (1A og 4A) og to S-buslinjer (200S og 500S). A-busser er de primære busser i det centrale København og er kendetegnet ved at have hyppige afgange og mange stoppesteder. S-busserne forbinder stationer og andre trafikale knudepunkter, de kører lange trækninger og stopper kun få gange undervejs.

Kommunen og Regionen har ansvaret for at bestille og finansiere bustrafikken i Hvidovre, mens det er trafikselskabet Movia, der har ansvaret for selve busdriften. Region Hovedstaden tager sig af linjerne 200S og 500S. Alle øvrige buslinjer, det vil sige linjerne 1A, 4A, 10, 11, 22, 132, 133, 137 og 139 finansieres af Hvidovre Kommune i samarbejde med nabokommuner. Flere af de nævnte buslinjer udmærker sig ved, at der med nabokommuner og region er lavet en aftale om det såkaldt strategiske net for de kommende fire år. Det strategiske net er rygraden i den kollektive trafik, som borgerne og virksomhederne kan stole på, fordi der her er forudsigelighed og stabilitet i den tilbudte service. Det strategiske net understøttes med gode stationer og busterminaler som knudepunkter med fokus på at få flere til at rejse med kollektiv trafik. Aftalen om det strategiske net løber i de samme fire år ad gangensom Movias Mobilitetsplan, konkret for perioden 2024-28.

Planlægningen af busbetjeningen foregår i et samarbejde med Movia, en række nabokommuner og Regionen, idet de fleste buslinjer krydser kommunegrænsen. Planlægning af busbetjeningen er derfor i høj grad et fælles kommunalt ansvar.

Hvidovre Kommune fik i 2023 udarbejdet et skitseprojekt for en metroforbindelse mellem København Syd til Hvidovre Hospital via Holbækmotorvejen, som indbefatter et parker og rejs-anlæg, en overdækning af Holbækmotorvejen med solceller og to km. højbane. Det er en forbindelse, som vil koble Hvidovre Kommune tættere sammen med København og som vil gøre det muligt at komme til og fra København på få minutter. En metroforbindelse ved Hvidovre Hospital vil koble sig til den påtænkte BRT-forbindelse mellem Avedøre Holme og Gladsaxe, så skift mellem BRT og metro vil kunne foregå effektivt og nemt.

Københavns Kommune har i 2025 besluttet at gennemføre en screeningsanalyse af 8 metrolinjer til yderligere screening. Heri indgår metrolinjen til Hvidovre Hospital, da denne linje blandt andet tilgodeser de politiske ønsker om at sikre metrodækning af hospitalerne i københavnsområdet. Det er Metroselskabet, som foretager screeningsanalysen i 2. halvdel af 2025. Hvidovre Kommune vil bidrage aktivt til denne analyse og sørge for at fordelene ved en metrolinje til Hvidovre Hospital bliver spillet ind i Metroselskabets arbejde.

Hvidovre Kommune vil generelt fortsætte arbejdet for at metrolinjen til Hvidovre gøres gældende i relevante fora, og vi vil aktivt opsøge relevante samarbejdspartnere, som kan fremme projektet. 

I de senere år er der vedtaget en lang række større og mindre anlægsprojekter inden for jernbanen og den øvrige kollektive trafik. Blandt de større baneprojekter kan nævnes Signalprogrammet, Femern Bælt-forbindelsen, elektrificeringsprogrammet, Sydhavnsmetroen, letbane i Ring 3 m.fl. Disse initiativer giver nye udviklingsmuligheder for den danske jernbane og betyder, at de senere års vækst i den kollektive trafik forventes at fortsætte fremover. 

”Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032” giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigt. 

Afrejser og ankomster på stationer i Hvidovre, hverdage 

  

2015 

2022 

2027 

2032 

Avedøre 

6.100 

5.700 

5.800 

5.900 

Friheden 

8.400 

7.000 

7.100 

7.100 

Hvidovre 

5.800 

5.800 

5.900 

5.900 

Rødovre 

7.500 

6.300 

6.400 

6.500 

Åmarken 

2.400 

2.700 

2.900 

2.900 

Trafikplanen henviser til Metroselskabets analyse af en højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital. Analysen, udført i samarbejde med Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hvidovre Kommune, lå færdig i april 2019 og beskriver en række forskellige scenarier med forskellige typer højklasset trafik til hhv. Hvidovre og Bispebjerg Hospital.