Cirkusgrunden ved Avedøre Station

Cirkusgrunden ved Avedøre Station har været indarbejdet i Kommuneplan 2021 som et langsigtet byudviklingsområde, og før det i Kommuneplan 2016. Den skitserede byudvikling har tidligere været med henblik på at opføre etageboliger, men der har også været peget på muligheden for indpasning af fx et nyt plejecenter eller lignende kommunale servicefunktioner, hvis behovet skulle opstå.

Med revisionen af kommuneplanen er muligheden for etageboligbebyggelse fjernet.

I stedet ønskes Cirkusgrunden anvendt som overvejende ubebygget, rekreativt, grønt område, med en parklignende karakter. Udover rekreative formål, bliver der mulighed for offentlige formål og fritidsformål.