1.2 Nye byudviklingsområder

Hvidovre er næsten fuldt udbygget, men ikke færdigudviklet. Sådan har det været i mange år, og sådan vil det blive ved med at være fremover, for man bliver aldrig færdig med at udvikle en by. 

Vi har i de senere år fokuseret på at skabe mulighed for at opføre et stort antal nye boliger og derigennem skabe en mere varieret boligsammensætning, som matcher fremtidens behov og den stigende interesse for at bosætte sig i byen. Den målrettede indsats betyder, at Hvidovre i dag har flere områder med igangværende planlægning og opførelse af større etagebolig- og rækkehusbebyggelser. Dette fokus har været helt nødvendig og godt for vores by. 

Nu handler det i lige så høj grad om at forbedre de eksisterende rammer i byens rum, så der er plads til at nuværende og fremtidige fællesskaber kan udfolde sig, rum for at erhvervslivet kan trives, og gode muligheder for at mennesker kan mødes og leve et aktivt og sundt liv. Vi vil skrue tempoet ned og kvaliteten op, når det gælder byudvikling, og på den måde skabe en bedre by på tværs af alle generationer.

Det gælder også for de dele af Hvidovre, der ikke er udpeget som byudviklingsområder, men hvor vi lokalt fornyer byen fx gennem tilføjelser og renoveringer af kommunale bygninger og anlæg og nye plangrundlag for vores boligområder.

Hvidovre er i dag belastet af to gennemskærende motorveje og flere større veje. Det medfører først og fremmest at byen udsættes for sundhedsskadelig støj, men det betyder også at vejene bliver store barrierer, der opdeler byen for de bløde trafikanter. Vi vil mindske trafikkens negative påvirkning af byen og borgernes liv. De trafikale strukturer skal derfor nytænkes med en samlet mobilitetsplan. Planlægningen af infrastrukturen skal understøtte byplanlægningen og vice versa, så der i forbindelse med byudviklingen sikres bedre forbindelser på tværs af de store veje og en prioritering af de bæredygtige transportformer.

Ambitionen om at forbedre Hvidovre omfatter, at flere af byens funktioner tænkes sammen i byudviklingen. Vi vil arbejde for at finde plads til både boliger, erhverv og offentlige og rekreative formål og udnytte muligheden de steder, hvor deres sameksistens vil gavne bylivet og kvaliteten af lokalmiljøet. Vi vil planlægge for, at serviceerhverv kan placeres sammen med nye boligbebyggelser, og at der bliver mulighed for flere virksomhedstyper på Avedøre Holme.

Der skal være en balanceret udvikling i hele kommunen, hvor nye bebyggelser, faciliteter og friarealer styrker, moderniserer og opgraderer de enkelte bydele og lokalområder. 

Vi er allerede godt på vej med idrætsvisionen, hvor vi arbejder for at skabe bedre rammer for fremtidens idræts- og foreningsliv. Det er en kompleks og langsigtet opgave, som vil optage mange ressourcer de kommende år. Men det er en vigtig prioritering og en udvikling, som sammen med de andre prioriterede byudviklingsområder skal understøtte en forbedring af byen.

Vi har et mål om at byens udvikling skal være bæredygtig og ske med et overordnet hensyn til Hvidovres eksisterende ressourcer og kvaliteter. Vi ved, at de mest klimavenlige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget. Derfor skal byudviklingen altid tage udgangspunkt i stedets eksisterende kvaliteter, landskab og bygningshistorie og forholde sig til hvordan den transformering og forbedring af eksisterende bygningsmasse og infrastruktur kan understøtte målet om en bæredygtig udvikling. 

Vi vil stille høje krav til nybyggeriet, fordi det er vores pligt som kommune at skabe bedre rammer for de nuværende og kommende generationers liv, respektere vores fælles natur og bidrage til de gode løsninger, der er robuste over for klimaets forandringer.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

• Tidlig inddragelse skal danne grundlag for den gode byudvikling. Borgere, foreninger og erhvervsliv skal være med til at formulere behovet for forandring og skal have gode muligheder for at indgå i dialogen om udviklingen fra idé til færdigt projekt.
• Vi vil altid afsøge mulighederne for, om en bygning eller et område kan bruges til midlertidige aktiviteter, når et område skal omdannes.
• Natur og klimatilpasning skal prioriteres højt, og det betyder mere natur og mindre asfalt. Derfor stiller vi krav om mere natur, biodiversitet, flere og større træer, bassiner til regnvand og lignende.
• Vi vil udarbejde en plan for hvordan byudviklingen og byens større infrastrukturanlæg kan samtænkes på borgernes betingelser. Vejene som barrierer skal nedbrydes, støjen skal nedbringes, forbindelserne skal styrkes, og det skal være de bløde trafikanter og den kollektive transport, der skal prioriteres højest.
• Bygningsbevaring, respekt for kulturarv og transformation af eksisterende bebyggelse skal være udgangspunktet, når der bygges. Vi vil stille høje krav til arkitekturen og kvaliteten af bygninger og byrum.
• Vi vil med byudviklingen understøtte en levende og mangfoldig by ved at prioritere gode og offentligt tilgængelige mødesteder for alle befolkningsgrupper.
• Idræts- og foreningslivet skal spille en central rolle i at styrke byens identitet og fællesskab. Med byudviklingen vil vi skabe gode rum og rammer for idræt og motion til gavn for foreninger og borgere.
• Vi vil med byudviklingen understøtte en by, hvor boliger, virksomheder, services og arbejdspladser integreres og sameksisterer.

1.2.1

Det er kommunalbestyrelsens intention at igangsætte planlægningen af de i retningslinje 1.2.2 nævnte byudviklingsområder i den angivne rækkefølge, men man forbeholder sig ret til som planmyndighed at udskyde eller fremme projekter, hvis der opstår forhold, der nødvendiggør dette.

1.2.2

I den 12-årige planperiode for Kommuneplan 2025 vil der blive arbejdet med følgende byudviklingsområder:

• Området ved Svend Aagesens Alle 10
• Området ved Immerkær 42
• Området ved Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362
• Området syd for Høvedstensvej sammen med området ved Hvidovre Bymidte
• Helhedsplan for Hvidovrevej, hvori der blandt andet kan indgå udpegning af nye byudviklingsområder langs strækningen
• Områder ved Hvidovre Stadion og Strandmarkens Fritidscenter til realisering af Idrætsvisionen
• Helhedsplan for området omkring Rødovre Station, hvori der skal ske en fortætning af Rebæk Søpark Centret og bebyggelse på lastbilsparkeringen
• Området Cirkusgrunden ved Avedøre Station, der skal planlægges til rekreative formål uden væsentlig bebyggelse
• Området ved Åmarken Stations parkerings- og forarealer
• Området øst for Byvej og Syd for Kettevej, kaldet Vinmarken, hvori der skal ske naturgenopretning og byudvikling, når dette muliggøres gennem en ændring af Fingerplanen.

1.2.3

Byggemulighederne i byudviklingsområderne, som disse fremgår af rammerne, kan ændres. Det skal ske på baggrund af en proces der omfatter tidlig inddragelse, flere scenarier for udviklingen samt analyser af skole- og dagtilbudskapacitet og af projekternes påvirkninger af infrastruktur og forsyning. Kommunalbestyrelsen skal i de enkelte tilfælde forinden godkende processen og indholdet i og kvaliteten af arbejdet.

1.2.4

Lokalplanlægning af et byudviklingsområde skal igangsættes på baggrund af grundige redegørelser af som minimum følgende forhold: 

• Hvordan kan byudviklingen bidrage med at sammenbinde byen bedre på tværs af større infrastrukturanlæg i og ved området?
• Hvordan kan byudviklingen indgå i og udvikle byens grønne og blå hovedstrukturer (sammenhængende grønne områder, rekreative stiforbindelser, vandløb mv.)?
• Hvordan kan nybyggeri i forbindelse med byudviklingen tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse?
• Hvordan kan byudviklingen bidrage til og løfte områdets eksisterende arkitektoniske og æstetiske kvalitet, både i forhold til bygninger og udearealer?

I 2024 vedtog vi med Hvidovrestrategien, at Hvidovre skal være en grøn by for fremtiden, med mere plads til naturen og det bæredygtige bysamfund. Ambitionerne skal sætte den overordnede retning for byens udvikling i fremtiden, og særligt i kommuneplanens tolvårige tidshorisont. 

Hvidovre rummer mange kvaliteter, der gør det til en god og velfungerende by, både for borgerne og erhvervsliv. Selvom Hvidovre har sit eget lokale særpræg, er byen som forstad på mange måder tæt forbundet med storbyens centrum, med adgang til vigtig regional og international infrastruktur, samtidig med at der er let adgang til store attraktive naturområder.

Det giver rigtig mange gode betingelser for Hvidovres udvikling. Men den stigende interesse for at bosætte sig, drive virksomhed og bruge byen, skaber også et endnu større behov for at indpasse alt det, der danner rammen for et godt og trygt liv. Og det sætter pres på byens få tilbageværende arealer, der endnu ikke er planlagte.

Hvidovrestrategien sætter også fokus på en række udfordringer, som vi i dag ikke har en hurtig løsning på. Fremtiden byder på en række dilemmaer og forandringer, som vi kun kan løse gennem langsigtede tiltag, og en fremtidig grøn by kræver, at vi prioriterer planlægningen af byen anderledes end hidtil. Det betyder, at hver enkelt sag om byudvikling er en prioriteringsøvelse, hvor der skal findes plads til at indfri alle de gode ambitioner. Det er en opgave, som vi kun kan lykkes med i et tæt samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv.

(Link til Hvidovrestrategien) 

Vi vil styrke og udvikle Hvidovres identitet som fællesskabets by, hvor alle borgere føler sig velkomne og værdsatte. Og vi vil være sammen om at skabe Hvidovre som en attraktiv og tryg by for os, der bor her nu, og for dem, der kommer til.

I forhold til udvikling af byen er det ikke tilstrækkeligt, at man som borger får mulighed for at udtale sig om færdige skitseprojekter. Interesserede borgere skal kunne være med fra starten af processen, så man inddrages i beskrivelsen af de nuværende problemstillinger i områderne og ønskerne til de fremtidige forandringer.

Vi vil arbejde med inddragelse i den tidlige fase, hvor kommunen, investorer, grundejere, borgere, virksomheder og foreninger, går i dialog om byens fysiske udvikling, så vi sammen er med til at forme fremtidens Hvidovre.

En tidlig og helhedsorienteret inddragelse bidrager til, at udviklingen af byen sker på en balanceret måde, for vi ved, at de gode løsninger udvikles over tid og findes i samarbejdet med borgere, foreninger og erhvervsliv.

Kommuneplanens rammer for byudviklingsområderne er derfor et udgangspunkt. De endelige, konkrete rammer for lokalplanlægningen skal først fastlægges, når man har besluttet, hvilke forandringer man ønsker for det pågældende område.

I bebyggelsen Grønnebro ved Kløverprisvej / Hvidovrevej begynder man så småt indflytningen i 190 etageboliger og rækkehuse samt i nye butikslokaler. Med denne fornyelse og med de mange konkrete henvendelser om at udvikle i Hvidovre Nord, er der et momentum i gang. Den bølge vil vi ride videre på for at fremme den positive udvikling i Hvidovre Nord allerede i den tidligste del af planperioden. 

Det samme gælder den betydningsfulde udbygning af det store natur- og boligområde i Avedøre, beliggende øst for Byvej og nord for Brostykkevej, kaldet Gartnerhaven. Her vil over de kommende to-tre år rejse sig 600 moderne etageboliger og rækkehuse med direkte kontakt til et nyt, offentligt tilgængeligt naturområde på 26 ha.

Længere mod syd i Avedøre, ved Tårnfalkevej, forestår der en omdannelse af hovedparten af et gammelt erhvervsområde. Området skal i stedet rumme 580 etageboliger, detailhandel, privat service samt et dagtilbud. Området får således også helt nye byfunktioner, der kan benyttes af beboerne i de omkringliggende boligkvarterer.

Hvidovre er en næsten fuldt udbygget, men ikke færdigudviklet kommune, hvilket stiller krav til, at vi i arbejdet med at indfri ambitionerne for byen, prioriterer brugen af arealer og faciliteter klogt. En vigtig prioritet er at planlægge for en fremtidig grøn by, der imødekommer de udfordringer, som klima- og biodiversitetskrisen bringer og en mere mangfoldig boligsammensætning, som matcher fremtidens behov og den stigende interesse for at bosætte sig i byen.

Visionen om Hvidovre som en fremtidig grøn by, bliver ikke til virkelighed fra det ene øjeblik til det andet. Byen skabes over tid, og det handler om de mange små skridt, der alle peger i samme retning. Hvidovres udvikling udgøres af summen af en lang række handlinger. Derfor er det nødvendigt med en prioritering af de udvalgte udviklingsområder i Hvidovre.

Interessen for udvikling er fortsat stor, og der er mange konkrete henvendelser og samarbejder i gang. Dette momentum skal udnyttes. Prioriteringen af en række udviklingsområder, er et led i en strategisk planlægning for byens udvikling, der understøtter at vi fortsat kan udvikle Hvidovre til gavn for både nuværende og kommende borgere i Hvidovre.

Hele byen bliver ikke forandret, fordi vi udvikler udvalgte områder i byen. Langt hovedparten af byen bliver ikke berørt direkte af de kommende års byudvikling. Men vores mål med byudviklingen er hele tiden, at Hvidovre under ét og i de enkelte lokalområder skal blive bedre at leve i.

Som udgangspunkt skal der tænkes i en rækkefølge, men ét projekt påvirker det andet som ringe i vandet, ligesom behovene og efterspørgslen løbende vil ændre sig. Byen bevæger sig og er hele tiden i forandring. Processen er dynamisk, og hvert nyt byudviklingsprojekt vil være en trædesten på vej til målet. Derfor kan der i den kommende planperiode opstå situationer, som ændrer på den tilsigtede rækkefølge.

Fingerplanen kræver, at der opstilles rækkefølgebestemmelser for byudviklingen. Imidlertid er der mange forhold, der afgør om og hvornår konkrete byudviklingsområder bliver udnyttet til bebyggelse og indflyttet. Kommunen skal gennemføre en lokalplanlægning af områderne med tilhørende borgerinddragelse, bygherren skal skaffe kapital til byggerierne, arealerne skal oprenses og byggemodnes, og endelig skal byggerierne gennemføres med den ønskede standard og til en økonomi, der svarer til markedets efterspørgsel. Hver eneste af disse delprocesser kan medføre forsinkelser eller stop i realiseringen af områderne.  

Hvis man opstiller bestemmelser med en meget stram fastlagt rækkefølge for byudviklingen, vil forsinkelse af et projekt derfor i princippet også standse de efterfølgende.

Vi vil fokusere på, at de allerede igangsatte byudviklingsområder færdiggøres. Dette omfatter både den nødvendige lokalplanlægning og ikke mindst myndighedsbehandling og koordinering af de efterfølgende bygge- og anlægsarbejder, inklusive de nødvendige tilpasninger af infrastruktur og forsyninger.

I kommuneplanens 12-årige planperiode vil vi desuden færdiggøre planlægningen for følgende byudviklingsområder:

• Området ved Svend Aagesens Alle 10
• Området ved Immerkær 42
• Området ved Hvidovrevej 432-438 og Gammel Køge Landevej 362
• Området syd for Høvedstensvej sammen med området ved Hvidovre Bymidte,

samt igangsætte ny planlægning for følgende byudviklingsområder: 

• Helhedsplan for Hvidovrevej, hvori der blandt andet kan indgå udpegning af nye byudviklingsområder langs strækningen
• Områder ved Hvidovre Stadion og Strandmarkens Fritidscenter til realisering af Idrætsvisionen
• Helhedsplan for området omkring Rødovre Station, hvori der skal ske en fortætning af Rebæk Søpark Centret og bebyggelse på lastbilsparkeringen
• Området Cirkusgrunden ved Avedøre Station, der skal planlægges til rekreative formål uden væsentlig bebyggelse
• Området ved Åmarken Stations parkerings- og forarealer
• Området øst for Byvej og Syd for Kettevej, kaldet Vinmarken, hvori der skal ske naturgenopretning og byudvikling.

Sidstnævnte område ligger i Den Grønne Kile og er derfor afhængig af en ændring i landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2019.

Ejendommene på Immerkær 42 og Svend Aagesens Alle 10 betragtes som ét samlet udviklingsområde, hvor der er mulighed for at planlægge for boliger i form af rækkehuse og etageboliger samt ikke-generende erhverv som kontorer, lager og lignende. Ny bebyggelse kan både etableres som én samlet eller flere adskilte bebyggelser. 

Der har foreløbigt været fremlagt et forslag til Lokalplan 155 for ejendommene på Svend Aagesens Alle 10A-D. Lokalplansforslaget skal give mulighed for at opføre en ny etagebebyggelse på ejendommene med boliger og erhverv, der kan indpasses i et blandet byområde. Lokalplansforslaget er lavet med udgangspunkt i et projekt med 140 boliger i 3 - 4 etager.

Lokalplansforslaget er endnu ikke endeligt vedtaget.

Der har været fremlagt et forslag til Lokalplan 347 i offentlig høring for ejendommene på det nordvestlige hjørne af Hvidovrevej og Gammel Køge Landevej. Lokalplansforslaget skal give mulighed for at opføre en ny, samlet etagebebyggelse på ejendommene med boliger, butikker og café. Lokalplansforslaget er lavet med udgangspunkt i et projekt med 190 boliger i 6 - 12 etager. Lokalplansforslaget er endnu ikke endeligt vedtaget.  

Ved at prioritere en samlet byudvikling af erhvervsområdet syd for Høvedstensvej i kommuneplanen, kan der tages de første skridt i arbejdet med en helhedsorienteret fornyelse af området mellem rådhuset og Avedøre Havnevej. 

En ny byudvikling af dette område vil på grund af beliggenheden understøtte visionerne om udvikling af Hvidovre Bymidte. Byudviklingen vil også bidrage til kundeunderlaget for en højklasset kollektiv trafik i form af metro og/eller BRT-busser ved Kettegård Allé og Avedøre Havnevej.  

Der er tale om en stor, kompleks og langsigtet planlægnings- og udviklingsopgave, der involverer et større antal grundejere, herunder kommunen selv. Flere af de private grundejere har vist interesse for ny planlægning af ejendommene.

Udviklingen af dette område skal ske på baggrund af en grundigt gennemarbejdet helhedsplan, der kan bruges til at vise grundejerne, virksomhederne og kommunens borgere en vision for områdets fremtid. Helhedsplanen kan dermed også danne grundlag for mødet med udviklere, der ønsker at deltage i realiseringen af områdets omdannelse.

Der er principielt mulighed for en udbygning med et stort antal nye boliger i området, hvis alle erhvervsarealer omdannes til boligformål. Men en så stor boligudbygning kan ikke ske uden at skole-, dagtilbud og fritidsfaciliteter også bliver udbygget. Derfor bør en del af området reserveres til disse offentlige formål. Desuden bør der fortsat kunne drives ikke-generende erhverv, der kan integreres med boligformål og de offentlige funktioner som fx kontorer, servicevirksomheder og visse håndværksvirksomheder.

At kommunen selv er en betydelig grundejer i området, åbner - ud over rollen som planmyndighed - mulighed for at man kan påvirke processen for og indholdet i planlægningen på en anden måde end ellers. Det gælder fx muligheden for at arbejde med forskellige midlertidige aktiviteter hen over anlægsperioden og for at udbyde kommunale arealer til byggefællesskaber eller lignende alternative og eksperimentelle boligformer.

En omdannelse og udvikling af området syd for Høvedstensvej skal ses i sammenhæng med en videre udvikling af Hvidovre Bymidte.

Med sin placering i hjertet af Hvidovre, og med så vitale bymæssige funktioner som findes i området, er Bymidten et oplagt sted at forbedre og udvikle, så der skabes bedre og mere inviterende byrum.

Allerede i 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen en helhedsplan for fremtidens Hvidovre Bymidte, der har til formål at samle, styrke og synliggøre de kvaliteter, som Hvidovre allerede har, og skabe grobund for mere byliv. Ideen var, at foreningsliv og en vifte af kulturelle oplevelser skal gå hånd i hånd med de mere klassiske kommunale tilbud, der har afsæt i medborgerhuset Kometen, biblioteket og borgerservice på Rådhuset.

Første etape af helhedsplanen for Hvidovre Bymidte er realiseret gennem opførelsen og ibrugtagningen af Kulturhus Risbjerggård. De resterende etaper omfatter blandt andet en bolig- og butiksbebyggelse med ca. 50 boliger i 2 - 3 etager langs Hvidovrevej og en ældreegnet boligbebyggelse med ca. 66 boliger i 3 - 4 etager langs Claus Petersens Allé.

Forud for byudvikling i området, skal der udarbejdes en helhedsplan.

Hvidovrevej er på strækningen fra Hvidovre Station til Frihedens Station byens ”hovedgade”. En samlet helhedsplan for Hvidovrevej, med fokus på forbedring af bymiljøet og trafikstrukturen i og mellem udvalgte knudepunkter langs strækningen, skal være med til at skabe attraktive byrum for mennesker, styrke bylivet og fremme fællesskaber.

Forbedringen af de udvalgte knudepunkter skal ske med udgangspunkt i de lokale forhold og det ønskede byliv på stedet. Byrummene skal udformes med varierede identiteter og kvaliteter, så de forskellige bymiljøer kan give mulighed for vekslende typer af ophold, leg, bevægelse og aktivitet.

Hvilke knudepunkter der skal prioriteres, rækkefølgen og konkrete visioner for udviklingen, skal afdækkes i helhedsplanen. Af eksempler på knudepunkter, kan der nævnes butikscentret Hvidovre C, lokalcenterområdet ved Brostykkevej og Hvidovre Bymidte.

Selve Hvidovrevej skal ombygges, så der kan ske en prioritering af bustrafikken, nedsættelse af biltrafikkens hastighed og reduktion af vejens barrierevirkning. Dette kan f.eks. gøres ved kun at have én vejbane i normal bredde i hver retning og etablere brede midterrabatter med beplantning, belægning og belysning af høj kvalitet. Hvor der på grund af de lokale bebyggelsesforhold, funktioner og solorienteringen er gode muligheder for ophold og aktiviteter, kan indsnævringen af vejforløbet bruges til at skabe nye, attraktive pladsdannelser og byrum.

Der skal sikres en god tilgængelighed for cyklister og fodgængere til knudepunkterne ved at etablere et net af stier, der giver let og sikker adgang mellem boligområderne og knudepunkterne langs Hvidovrevej.

Strækningerne mellem knudepunkterne vil fortsat skulle have karakter som en færdselsåre uden væsentlige opholdsarealer langs vejen. Her er der afdæmpet og roligt, og den eksisterende lave bebyggelse fastholdes. I dag er der på disse strækninger mellem knudepunkterne en lang række indadvendte aktiviteter. For at give strækningerne et bymæssigt præg, bør aktiviteterne åbne sig og være synlige ud mod Hvidovrevej.

Forud for byudvikling langs Hvidovrevej, skal der udarbejdes en helhedsplan.

Vi vil med udbygningen af stadion, anlæg af et nyt atletikstadion og opførelse af ny multihal skabe en sammenhængende og integreret byudvikling i Hvidovre, hvor idræts- og foreningslivet spiller en central rolle i at styrke byens identitet og fællesskab.

De indledende analyser og rammesætningen er igangsat.

Hvidovre Stadionområde

Det nuværende Hvidovre Stadion ønskes ombygget, så det på alle sider rummer overdækkede tribuner i tæt kontakt med opvisningsbanen. I tribunerne kan der fx indarbejdes ungdomsboliger og kontorfaciliteter samt kommercielle aktiviteter som restaurant, fysioterapi mv.  

Der er tanker om, at den nordvestlige del af stadiongrunden langs Hvidovrevej, på en af græsbanerne, anvendes til byudvikling i form af nybyggeri, fx seniorboliger eller et fondsejet plejehjem. Dette nybyggeri skal være med til at forskønne Hvidovrevej på strækningen og tilføje området tidssvarende boliger, caféliv mv.  

På samme vis tænkes områderne øst og vest for stadionet anvendt til byudvikling. Arealerne anvendes i dag til atletikhal og driftsbygninger henholdsvis bil- og cykelparkering.

Strandmarkens Fritidscenter

På området ved Strandmarkens Fritidscenter (SFC) ønskes etableret et nyt atletikstadion med tribune og en atletikhal. Ydermere flyttes Langhøjskolens planlagte skolehal til området ved SFC. Hallen opgraderes til en idræts- og opvisningshal med tilskuerpladser, som udover skoleidræt også er tiltænkt breddeidrætsudøvere eller elitesportsgrene inden for fx håndbold, volleyball og floorball.

Bygningerne placeres langs Hvidovre Enghavevej uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Simonshøj. Løbebanerne og kaste- og springanlæg placeres nord for den nye bebyggelse. Den tænkte placering af bygninger og løbeanlæg forudsætter, at Strandmarkens Fritidscenters bygninger, herunder de bevaringsværdige, nedrives.

Med henblik på at åbne for offentlighedens adgang til Simonshøj og inddrage fortidsmindet og formidle historien i området, foreslås det at der etableres en grøn aktivitetspark i den nordvestlige del af området med fokus på bevægelse, leg og læring. Parken vil gøre gravhøjen mere tilgængelig og synliggøre områdets kulturhistorie - at der er synlige spor efter de mennesker, der boede her i bronzealderen.

Boldanlæg ved Langhøjskolen

Hvis der etableres faciliteter for atletik og boldhal på SFC-grunden, vil der være behov for at finde et nyt, egnet sted til etablering af klubhus og banefaciliteter til Boldklubben Friheden. Det skal være i nærheden af området ved SFC og gerne et sted, hvor klubben allerede har aktiviteter i dag.

Der peges på en mulighed på området bag Langhøjskolen, mellem Hvidovre Strandvej og Strandengen.