Området øst for Byvej og Syd for Kettevej (Vinmarken)

Den Indre Grønne Kile ved Byvej og Kettevej kan endnu ikke udpeges som et område til byudvikling og naturgenopretning i kommuneplanen. Men de private ejere af ejendommene på Byvej 17-55 og Kettevej 57-61 har sammen med Hvidovre Kommune et ønske om, at der bliver mulighed for at lave byudvikling og naturgenopretning på de nævnte ejendomme i Den Grønne Kile. Dette ønske er indsendt til By-, Land- og Kirkeministeriet i maj 2025 som forslag til revision af Fingerplan 2019.   

Umiddelbart syd for de nævnte ejendomme og ligeledes øst for Byvej ligger ”Gartnerhaven”, som er ved at blive anlagt som 2/3 nyt naturområde og 1/3 nyt boligområde. Denne udvikling blev muliggjort gennem vedtagelsen af Fingerplan 2019. 

Det samme princip foreslås at gøre sig gældende for det ca. 19 ha store område ved Byvej/Kettevej, der af grundejerne benævnes projekt ”Vinmarken”. 

Området er kendetegnet ved, at det har været vanskeligt at udnytte på baggrund af restriktionerne i Fingerplanens bindinger for Den Grønne Kile, lige som det på grund af størrelsen heller ikke er rentabelt at drive som landbrug. 

Hvis der skabes byggemuligheder på en mindre del af området, kan dette muliggøre finansiering af etablering af et større naturområde af høj kvalitet.  Herved vil langt hovedparten af området kunne åbnes for offentligheden, og der vil kunne skabes nye, varierede biotoper. Hvidovre Kommune foreslår, at ny byudvikling i området sker i form af et blandet byområde, hvor der indgår boliger, offentlige formål og erhverv.